Undersøg blæst derhjemme

Nu skal du undersøge blæst! Her er nogle sjove idéer, men mon ikke du også selv kan komme på nogle?

Hvor stærk en blæst kan du lave?

Det skal du bruge: 


  • Nogle store og flade ting til at vifte med

    (en vifte, et stykke pap, en bog,...)

  • Ting der kan vælte

    (alt! et tårn af klodser, en dinosaur, en bamse, 

Hvilken vifte-ting giver den stærkeste blæst? Hvad kan du få det til at vælte? Eller flytte sig? 


Hvad kan du få til at flyve?


Det skal du bruge: 


  • Noget stort og fladt at vifte med

    (en vifte, et stykke pap, en bog,...)

  • En hårtørrer
  • Små lette ting

    (et stykke papir, en fjer, en bordtennisbold, en snor, en ballon...)

  

Prøv at få de lette ting til at flyve! Du kan både prøve med din egen blæst ved at kaste en ting op og vifte luft ind under og bagefter kan du se hvad du kan få til at flyve, hvis du bruger en hårtørrer istedet. Hvor længe kan du få en fjer eller en ballon til at flyve uden at ramme gulvet?

Blæse-ræs

Det skal du bruge:


  • Nogen at lege med

    (en søskende, en forælder, en ven, en bedsteforælder)

  • Nogle store og flade ting til at vifte med

    (en vifte, et stykke pap, en bog,...)

  • Små lette ting

    (et stykke papir, en fjer, en bordtennisbold, en snor, en ballon...)

  • En målstreg

Hver deltager i ræset vælger en let ting, som de skal forsøge at få over målstregen ved at vifte luft på det. På samme tid, går alle deltagere igang med at lave så kraftig blæst de kan, og blæse deres lette ting over målstregen.

Har I undersøgt blæst på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Undersøg lyd derhjemme

Man kan undersøge lyd på mange måder, prøv dig frem! Og her er to idéer:

En lytte-gåtur

Prøv at gå en tur sammen og koncentrér jer om at lytte godt efter. Hvor mange lyde kan I egentlig høre? Hvordan er de forskellige, hvilke lyder ens, hvilke er høje, lave, lyse, dybe, rare, ubehagelige, hvad minder de forskellige lyde jer om, er der nogen lyde I ikke ved hvor kommer fra?

Har I undersøgt lyd på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Lyd-band


Det skal du bruge: 


  • Alle mulige ting i forskellige størrelser og materialer

    (Kun fantasien sætter grænser! Alt har en lyd, men hvilke ting laver de bedste? 

  • Ting at spille med

    (brug blyanter, skeer, sugerør eller tuscher til at "slå" med, eller pust, riv, klap, stryg, gnid for at lave lyd)

Find mange forskellige ting frem og undersøg hvilke lyde de kan sige. Nogle ting siger lyd hvis du puster i dem eller slår på dem, prøv dig frem. Vælg de bedste lyde og se om du kan lave god musik. Det er også sjovt at prøve sammen med nogen. I kan også prøve at spille med på sangen fra programmet "Toner jeg kan li'", den findes på alle streamingtjenester og YouTube.  

Undersøg regnbuens farver derhjemme

Her er nogle idéer til, hvordan du kan undersøge regnbuens farver og hvordan man får dem frem - og måske får du også selv nogle gode idéer undervejs!

Få regnbuens farver frem


Det skal du bruge: 


  • Lys

    (Solen, lommelygte, lampe, har du andet der kantr lyse?) 

  • Vand

    (et glas vand, vand i en forstøver, en haveslange)

Lys igennem vand, og se om du kan få regnbuens farver frem!

- Hvor skal lyset komme fra for at få dem frem?

- Kan det lykkes i et helt mørkt rum?

- Hvilke lyskilder virker bedst?

- Bliver "regnbuerne" forskellige hvis man bruger forskellige  

  størrelser/former af glas med vand? 


Prøv også at gå udenfor og se om du kan lave en rigtig regnbue.

- Kan alle størrelser vanddråber lave regnbuer?

- Hvor skal man sprøjte i forhold til solen, for at få regnbuen frem?

- Kan det lykkes når der er skyer for solen? 

Har I undersøgt lys og farver på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Undersøg sæbebobler derhjemme

Her er nogle idéer til, hvordan du kan undersøge bobler og sæbebobler - og måske får du også selv nogle gode idéer undervejs!

Hvad laver de bedste bobler?


Det skal du bruge: 


  • Sugerør
  • Glas med forskellige væsker

    (mælk, vand, sodavand, sæbevand, alt du kan finde på!)

  • Et håndklæde til at tørre op med!


Hæld væskerne op i hver sit glas. Stik sugerøret ned i og pust! Hvilke væsker tror du, laver de bedste bobler?


Find mere inspiration hos Experimentarium - klik her

Eksperimentariums opskrift på supersæbeboblevand:

 

  • 1 liter koldt vand
  • ½ dl grøn Fairy Ultra (opvaskemiddel)
  • 1 spsk glycerin (fås fx hos Matas)

Har I undersøgt bobler på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Lav dine egne sæbebobler!

Det skal du bruge: 


  • Ståltråd 
  • Pinde eller blyanter
  • Snor

Lav forskellige ting du kan puste sæbebobler med! Form ståltråden i flotte eller skøre figurer (stjerne, trekant, firkant, eller noget helt fjerde) og forskellige størrelser, stik formen ned i sæbevand og se hvordan boblerne bliver når du puster. Du kan også tage to pinde og binde snore imellem og dyppe dem i sæbevand. Eller dyppe fingrene i sæbevand og se om du kan lave bobler! Hvor store bobler kan du lave? Og hvor små kan du lave? Hvor langt kan du få dem til at flyve? Og hvor længe kan du få dem til at holde inden de springer?

Hvis I vil lave virkelig gode sæbebobler, så brug Experimentariums opskrift!


Undersøg sten derhjemme

Nu er det tid til at tage på opdagelse! Der er ikke to sten der er ens, så det er bare om at komme igang!

Stenskattekort 

Det er allersjovest på stranden, men sten kan findes hvor som helst!

Lær om nogle af Danmarks almindeligste sten og hvordan du genkender dem, med stenskattekortet her!

Sten-detektiv

Det skal du bruge: 


  • Noget at samle sten i
  • Evt. et forstørrelsesglas, hvis du har et

Nu er det tid til at være stendetektiv! Her er nogle opgaver til dig:

- Hvor mange forskellige slags sten kan du finde?

- Hvor mange sten kan du finde der er lavet af de samme

   mineraler, så de ligner hinanden?

- Mon du kan finde en kridtsten, som du kan tegne med?

- Mon du kan finde den sjældne rombeporfyr?

- Prøv også at putte alle dine sten i vand og se om de ændrer

   udseende når de er våde?

Har I undersøgt sten på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Undersøg hvad der kan flyde derhjemme

Flyde-undersøgelse!

Det skal du bruge: 


  • Vand i en skål/badekar/bassin
  • Masser af ting i forskellige former, størrelser og vægt

Find en masse forskellige ting frem og undersøg om de kan flyde. Prøv om du inden kan gætte hvad der kan flyde og hvad der synker. Prøv at stable de ting der kan flyde og se hvor mange der kan være ovenpå hinanden før de synker. Du kan også prøve at tage de ting der synker og se om de kan flyde, hvis du lægger dem ovenpå en ting som flyder. 

Byg en båd

Det skal du bruge:


  • Papir, træ, pap, mælkekarton, tandstikker, plastikemballage, masser af materialer
  • Saks
  • Tape

Kan du bygge en flot båd, der kan flyde? Og hvor mange ting kan du laste den med?

Er det nemmest at få små eller store både til at flyde? Og hvilket materiale er bedst at bygge både af?



Nu er det tid til at lege med vand! Fyld et bassin, en skål eller et badekar, hvad som helst, og så kom igang med at undersøge hvad der kan flyde

Har I undersøgt hvad der kan flyde

og hvad der synker på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Undersøg ild derhjemme

Ild er fascinerende og spændende, men husk, at du KUN må lave disse forsøg med en voksen tilstede og en spand vand klar til at slukke med, hvis noget går galt. 

Kvæl ilden


Det skal I bruge: 


  • Et fyrfadslys og tændstikker/en lighter
  • Et glas


Der skal tre ting til, for at ild kan brænde: Varme, brændbart materiale og ilt - som er i luften.  

Tænd fyrfadslyset og sæt glasset omvendt ovenpå det, så der ikke kan slippe luft ind. Hvad sker der med ilden? Og hvorfor mon det sker?

Smukke flammer


Det skal I bruge: 


  • Et bål

  

Forskellige materialer brænder forskelligt. Ved forsigtigt at kaste nedenstående ting ind på gløderne i bålet på sikkerhedsafstand, kan I se hvordan ting brænder forskelligt. Mange ting kan være giftige at brænde af eller producerer meget røg, så hold jer tll de beskrevne ting. Tal desuden med dit barn om, at man normalt ikke må kaste ting i bålet. 


Ting I kan prøve:  


  • En håndfuld tændstikker på én gang
  • Æggeskaller
  • Tørt kaffegrums
  • Kanel
  • Mel
  • Kartoffelchips
  • Vingummier
  • Tørrede krydderier
  • Salt

  

Undersøg vand derhjemme

Man kan undersøge vandets tre former på mange måder - her er nogle idéer og du kan helt sikkert selv også finde på noget sjovt at lave med vand!

Hvordan får du hurtigst isterningen til at smelte?

Det skal du bruge:


  • Isterninger
  • Varme

    (Dine hænder, din mund, solskin, radiator, under dynen, en lampe, hårtørrer,  hvad som helst!)

Hvordan mon du hurtigst kan få en isterning til at smelte? Tænk over hvilke steder der er varme og gæt på, hvor isterningen smelter hurtigst?

Du kan også finde en at konkurrere mod og se hvem af jer, der kan lykkes med først at få smeltet sin isterning!

Har I undersøgt vand på en sjov måde?

Fortæl os hvordan på info@traversmedia.dk

Den usynlige damp

Det skal du bruge:


  • En gryde med vand
  • Et grydelåg
  • Et vindue

Kan du fange den usynlige damp, ligesom Katrine? Sæt en gryde vand til at koge, sammen med en forælder og hold grydelåget ind over - pas på du ikke brænder dig! Prøv at se og du kan fange den usynlige damp og få den til at blive til vand når det rammer det kolde grydelåg


Du kan også ånde på et vindue: Når din ånde rammer den kolde rude, bliver den usynlige vanddamp til vand. Du kan tegne tegninger i vandet på vinduet og se hvordan de forsvinder igen, når vandet fordamper og igen bliver usynligt.